Kort fortalt
- Første hovedpointe – skriv den som én kort sætning.
- Anden hovedpointe – det vigtigste, læseren skal huske.
- Tredje hovedpointe – hvad læseren kan gøre nu.
Skal du have et cookiebanner på din hjemmeside?
Svaret er med stor sandsynlighed et rungende ja. Har du en hjemmeside, har du højst sandsynligt også et cookiebanner – eller også burde du have det. Et cookiebanner er den lille boks, der dukker op, når nogen besøger din side for første gang, og som fortæller, at siden bruger cookies. For mange virksomhedsejere er det bare noget teknisk pjat, man klikker væk. Men et cookiebanner er et lovkrav, og det handler om at behandle dine besøgende ordentligt og respektere deres privatliv.
I dette indlæg får du en forklaring i øjenhøjde på, hvad et cookiebanner er, hvorfor det er et krav, hvornår reglerne gælder for dig, og ikke mindst hvordan du helt konkret får det på plads.
Svaret er med stor sandsynlighed JA
Hvad er cookies – og hvilke typer findes der?
Der er grundlæggende fire typer cookies
De nødvendige cookies, de funktionelle cookies, statistik-cookies, og marketing-cookies
En cookie er en lille tekstfil, som hjemmesiden gemmer i den besøgendes browser. Tænk på den som en garderobebrik: siden giver dig en brik, og næste gang du kommer forbi, kan den genkende dig på nummeret. Cookies deles typisk op i fire overordnede typer, og det er værd at kende forskellen.
De nødvendige cookies sørger for, at siden overhovedet fungerer – de husker for eksempel, at du er logget ind, eller hvad der ligger i kurven. Funktionelle cookies husker dine valg, som sprog eller skriftstørrelse. Statistikcookies måler, hvordan folk bruger siden: hvor mange der kommer forbi, hvilke sider de kigger på, og hvor længe de bliver på siden. Og endelig er der marketingcookies, som følger den besøgende på tværs af nettet for at kunne vise målrettede annoncer. Det er den sidste type, folk oftest tænker på, når de bliver skeptiske over for cookies.
Der er også en vigtig forskel på førsteparts- og tredjepartscookies. Førstepartscookies sættes af din egen hjemmeside og bruges typisk til de nødvendige og funktionelle formål. Tredjepartscookies sættes derimod af andre tjenester, som du har bygget ind på siden – for eksempel Google, Facebook eller YouTube. Det er især dem, der rejser spørgsmål om privatliv, fordi oplysningerne sendes videre til virksomheder uden for din kontrol.
Og det er netop dér, skillelinjen går rent juridisk. De nødvendige cookies må du gerne sætte uden videre, fordi hjemmesiden ikke kan fungere uden dem. Men alt det andet – statistik, markedsføring og tredjepartsindhold – kræver, at den besøgende siger ja, før du må sætte dem. Og det er præcis her, cookiebanneret kommer ind i billedet.
Så hvad er et cookiebanner?
Et cookiebanner er den besked, der fortæller dine besøgende, at siden bruger cookies, og som beder om deres samtykke, før der sættes cookies, som ikke er strengt nødvendige. Banneret giver den besøgende mulighed for aktivt at tage stilling: vil de acceptere alle cookies, kun nogle af dem eller sige helt nej? Et godt cookiebanner gør det lige så let at afvise som at acceptere, og det lader den besøgende vælge mellem forskellige kategorier, så de selv bestemmer, hvad de siger ja til.
I praksis viser banneret en kort tekst om, at siden bruger cookies, sammen med et par knapper. Bag knapperne ligger muligheden for at slå kategorier til og fra – for eksempel statistik og marketing hver for sig. Når den besøgende har truffet sit valg, bliver det gemt, så vedkommende ikke bliver spurgt igen ved hvert eneste besøg. Valget huskes i en periode, hvorefter banneret dukker op igen, så folk med jævne mellemrum kan tage stilling på ny.
Et velfungerende banner henviser også til en cookiepolitik – en underside, hvor du mere udførligt beskriver, hvilke cookies du bruger, hvem der sætter dem, hvad de gør, og hvor længe de ligger. Den side giver de nysgerrige og de mere privatlivsbevidste besøgende mulighed for at dykke ned i detaljerne. Derudover skal det være let at ombestemme sig. Et link nederst på alle dine sider, hvor den besøgende kan trække sit samtykke tilbage eller ændre det, er den nemmeste måde at løse det på.
Hvorfor er et cookiebanner et lovkrav?
Kravet om samtykke står i den danske cookiebekendtgørelse, som bygger på et EU-direktiv om privatliv på nettet. Bekendtgørelsen siger, at du ikke må gemme eller hente oplysninger på den besøgendes computer eller telefon – medmindre det er teknisk nødvendigt – før vedkommende aktivt har givet lov. Og hvad der tæller som et gyldigt samtykke, er fastlagt i den europæiske persondataforordning, som de fleste kender som GDPR. Samtykket skal være frivilligt, informeret og utvetydigt.
Der ligger meget i de tre ord. At samtykket skal være frivilligt betyder, at du ikke må presse folk til at sige ja. At det skal være informeret betyder, at teksten skal være til at forstå – ikke gemt væk i juridisk sprog. Og at det skal være utvetydigt betyder, at der skal en aktiv handling til: den besøgende skal selv trykke på en knap. Et felt, der på forhånd er sat flueben i, tæller altså ikke som samtykke.
Det er også vigtigt at forstå, at samtykket skal gives, før cookierne sættes – ikke bagefter. Et banner, der allerede har sat statistik- og marketingcookies i det øjeblik, siden indlæses, lever ikke op til reglerne, selv om der står en pæn besked øverst. Og et banner, hvor det er nemt at trykke ja, men besværligt at finde ud af at sige nej, opfylder heller ikke kravet om et frit valg.
Herhjemme er det Digitaliseringsstyrelsen, der fører tilsyn med cookiereglerne, mens Datatilsynet tager sig af reglerne om persondata. Digitaliseringsstyrelsen scanner jævnligt danske hjemmesider og har gennem årene sendt breve til hundredvis af virksomheder, hvis sider satte cookies eller lignende sporing, før de besøgende havde sagt ja. Tilsynet er dialogbaseret, så du får typisk mulighed for at rette fejlene, før der falder et påbud. Man skal altså ikke gå i panik, men det er værd at tage alvorligt.
Du har måske hørt, at EU arbejder på at lave cookiereglerne om. Det er rigtigt – der forhandles i øjeblikket om ændringer, og det kan blandt andet ende med, at det skal være muligt at afvise alle cookies med ét klik, og at helt enkel besøgsstatistik uden sporing kan undtages fra kravet om samtykke. Men intet er vedtaget endnu, og de nuværende regler gælder fuldt ud, indtil nye regler træder i kraft. Uanset udfaldet kommer kravet om samtykke til marketing og tredjepartssporing ikke til at forsvinde.
Hvornår gælder reglerne for din hjemmeside?
Ansvaret er dit – også selv om det er andre, der har lavet din hjemmeside. Og reglerne gælder uanset, om du har en stor webshop eller en lille side med åbningstider og et telefonnummer. Nu tænker du måske, at din side er så simpel, at det her ikke rigtig vedrører dig. Men i praksis rammer det de fleste.
Bruger din hjemmeside Google Analytics til at måle besøgstal? Så bruger du statistikcookies. Har du en Facebook-pixel liggende, fordi du på et tidspunkt har annonceret på Facebook? Så bruger du marketingsporing. Har du indlejret en video fra YouTube, et Google-kort med din adresse eller knapper til sociale medier? Så henter du indhold fra tredjeparter, som ofte sætter deres egne cookies. I alle disse tilfælde skal du have et cookiebanner, der beder om samtykke.
Der er også en række mindre oplagte tilfælde, som mange overser. Bruger du et bookingsystem, et chatvindue eller en formular fra en ekstern udbyder, sætter den tjeneste ofte sine egne cookies. Selv en simpel besøgstæller tæller med. Og reglerne gælder ikke kun for cookies i snæver forstand, men også for pixels og andre teknologier, der sporer de besøgende.
Med andre ord skal der overraskende lidt til, før reglerne gælder for dig. De færreste hjemmesider i dag er helt fri for statistik eller indlejret indhold, og derfor er cookiebanneret blevet en fast del af stort set enhver professionel hjemmeside. Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være besværligt at få styr på.
5 gode råd
1. Skab overblik over dine cookies
Det er svært at lave et retvisende banner, hvis du ikke ved, hvad der ligger på siden. Der findes gratis online-scannere, hvor du indtaster din adresse og får en liste over de cookies, siden sætter, og mange samtykkeværktøjer laver også scanningen automatisk. Overblikket afslører ofte cookies, du slet ikke vidste var der – for eksempel fra et gammelt plugin eller en video, nogen lagde ind for længe siden.
2. Vælg et samtykkeværktøj
Et samtykkeværktøj – også kaldet en CMP – sætter selve banneret op, indhenter samtykket og gemmer den besøgendes valg, så du kan dokumentere det bagefter. Nogle er gratis for mindre hjemmesider, mens andre koster et mindre månedligt beløb, hvis du har brug for flere funktioner eller har mange sidevisninger. Kører din side i WordPress eller et lignende system, findes der plugins, der klarer opgaven.
3. Sørg for, at værktøjet faktisk blokerer cookies
Det er her, mange opsætninger fejler. Et banner, der blot informerer, men som ikke holder statistik- og marketingcookies tilbage, indtil folk har sagt ja, opfylder ikke kravene. Det svarer til at hænge et “Adgang forbudt”-skilt op og lade døren stå på vid gab. Værktøjet skal kobles rigtigt sammen med de tjenester, du bruger, så de først går i gang, når den besøgende har trykket accepter.
4. Tilpas teksten og knapperne
Banneret skal have en kort, forståelig tekst, en tydelig knap til at acceptere og en lige så tydelig knap til at afvise. Giv gerne folk mulighed for at vælge kategorier til og fra, så de kan sige ja til statistik, men nej til marketing. Undgå de såkaldte mørke mønstre, hvor ja-knappen er stor og grøn, mens nej gemmes væk i en lille grå tekst. Det er både i strid med reglerne og dårlig stil over for dine besøgende.
5. Lav en cookiepolitik og hold den ved lige
Cookiepolitikken er siden, hvor du beskriver de enkelte cookies mere udførligt. Mange samtykkeværktøjer laver den automatisk ud fra scanningen og opdaterer den, når der kommer nye cookies til. Netop vedligeholdelsen er vigtig: hver gang du tilføjer et nyt værktøj, en ny video eller et nyt plugin, kan der komme cookies til, som banneret skal kende. Derfor er det en god vane at få siden scannet igen med jævne mellemrum.
De typiske fejl ved cookiebannere
Når man kigger på de hjemmesider, der ikke har styr på deres cookies, går de samme fejl igen og igen. Den mest udbredte er, at cookierne sættes, før samtykket gives – banneret er bare pynt, mens statistikken og marketingen kører i baggrunden fra første sekund. Den næstmest udbredte er, at det er nemt at sige ja, men svært at sige nej.
En anden klassiker er, at banneret aldrig er blevet opdateret, siden det blev sat op. Hjemmesider forandrer sig, og et banner, der passede for to år siden, dækker måske ikke de tjenester, du bruger i dag. Endelig glemmer nogle at gemme og dokumentere samtykket. Skulle Digitaliseringsstyrelsen spørge, skal du kunne vise, at folk faktisk har givet lov – og det kræver, at værktøjet registrerer valgene. Vælger du en ordentlig løsning fra start, klares den del automatisk.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have et cookiebanner, hvis jeg kun bruger nødvendige cookies?
Nej, bruger din side udelukkende teknisk nødvendige cookies, skal du ikke indhente samtykke. Men det er de færreste sider, der kun gør det, så få siden scannet, før du konkluderer det.
Kræver Google Analytics samtykke?
Ja. Google Analytics er statistik fra en tredjepart, og det må først gå i gang, når den besøgende har sagt ja.
Hvem har ansvaret, hvis cookiebanneret ikke virker?
Det har du som ejer af hjemmesiden – også selv om et webbureau eller en bekendt har sat siden op for dig.
Kort fortalt
Et cookiebanner er langt mere end en irriterende boks, man klikker væk. Det er din måde at vise de besøgende, at du tager deres privatliv alvorligt, og samtidig sikrer det, at du overholder de regler, der gælder for alle danske hjemmesider. Så snart din side bruger statistik, markedsføring eller indhold fra andre tjenester, skal samtykket være på plads – og det gælder næsten alle moderne hjemmesider.
Det kræver ikke, at du selv bliver ekspert i persondataret. Det kræver blot, at nogen får scannet din side, får valgt den rigtige løsning og sat løsningen korrekt op, så cookierne først går i gang, når folk har sagt ja. Så kan du koncentrere dig om det, du er bedst til.
