Hvordan påvirker billeder dit webdesign?

Når du tænker hjemmesidedesign, må du samtidig tænke både farver og billeder. En varm og venlig farve og velvalgte billeder på din hjemmeside virker mere appellerende på hjernen end en kold og mørk farve. Men hvordan finder du frem til det rigtige design på din side?

Billedcollage

Hvordan påvirker billeder dit webdesign?

Vi kender det alle – nogle hjemmesider virker bare mere appellerende end andre, og det har ikke noget med indholdet at gøre. Som oftest er det første vi ser farverne og billederne på en hjemmeside, og hvis de ikke passer sammen med det indhold vi forventer, forvirres hjernen og vi scroller hurtigt videre. For eksempel er det svært at forestille sig en bedemands hjemmeside med billeder af blomster, som ruller ned over siden, eller en blomsterhandler med en mørkeblå baggrund på hjemmesiden.

Hvorfor skal man have billeder på en hjemmeside?

Billeder fanger læsernes opmærksomhed, og de giver siden et positivt udtryk, allerede inden læseren er begyndt at læse. Gode, kvalitetsbevidste billeder er med til at fange en læser, og de kan øge synligheden for søgemaskinerne, så læsere lettere finder netop din side. Hvis du har relevante billeder, som tjener dit formål, virker dit firma mere troværdigt og mere autentisk.

Formål med billederne

Det første du bør spørge dig selv om i forhold til, hvilke billeder du gerne vil have på din hjemmeside er: Hvad er formålet med billederne? Skal billederne sælge dit produkt såsom en speciel hårbørste? Skal billederne sælge dine ydelser såsom havearbejde? Eller skal billederne sælge din virksomhed såsom dit stålværk?

Der er jo forskel. Hvis hovedvægten skal ligge på produkter, vil det være naturligt at have gode billeder af hårbørsten og måske ikke så meget andet. Hvis billederne skal sælge dine ydelser, vil det være naturligt, at man kan se gartnerne i arbejde i en have. Hvis vi taler om stålværket, vil det være naturligt, at der ligger billeder fra produktionen af stål på din hjemmeside.

Tema

Hvis vi går tilbage til stålværket igen, så vil stålværket gerne sælge stål. Det betyder, at billederne skal omhandle noget med stål. Det kan for eksempel være billeder fra produktionen. Det kunne være fremstilling og forarbejdning af stål, selve værket eller måske det færdige råstål. Her vil det ikke være så relevant med tydelige, nærbilleder af mennesker, medmindre de tjener et specifikt formål såsom at vise direktøren frem.

Gartnerne vil vi derimod gerne se både arbejde med smukke blomster og gerne med store smil.

Placering af billederne

Den plads hvor billederne placeres er vigtig. For os som er vant til at læse fra venstre mod højre, vil vores øjne først blive fæstnet på det/de billeder, der ligger øverst til venstre på en side. Dette skyldes mange års indlæring af den vinkel – det er kort sagt en vane, at det er det første sted, man ser. Det er ubevidst, men prøv at lægge mærke til det næste gang du besøger en hjemmeside.

Inde i de enkelte tekster er det også en god idé at have billeder. Billeder fortæller en historie meget hurtigt, hurtigere end du kan læse dig til. En gartner, der klipper en hæk, mens teksten forklarer noget om de enkelte priser for hækklipning gør det tydeligt for enhver, at dette handler om hakklipning og ikke lugning. Så kan man overveje, om billedet skal være til venstre for teksten, til højre eller måske centreret. Det er en individuel beslutning, men det kommer igen også an på indholdet af teksten.

Farver

Som tidligere nævnt har farver stor betydning for en hjemmeside. de farver du vælger til din hjemmeside vil påvirke sidens læsbarhed og dine kunders oplevelse af siden. Vi kender nok alle eksempler på sider, hvor det er rigtig svært at læse, hvad der står på grund af forkert farvevalg – og de sider hopper man hurtigt væk fra igen.

Hvis din virksomhed allerede har en temafarve, vil det være naturligt at bruge den på din side, men det er absolut ikke sikkert, at det skal være grundfarven. Måske skal din temafarve optræde i headeren, (en header er den øverste ”kasse”, man finder på mange sider), eller måske skal den være i footeren, (en footer er den ”kasse”, man kan finde nederst på en side). Det kan også være, at farven skal bruges i kontaktformularen eller andre steder. Det kommer meget an på, hvilken farve, din temafarve er.

Uanset hvilke billeder og farver du gerne vil have på din side, er det vigtigt, at de passer sammen.

 

Halloween tilbud!

Pre-design hjemmeside til kun
6.500 kr (-24%)!
til de første 10 kunder.
Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Gælder t.o.m. den 31. oktober, inkl. møder der aftales inden den 31. oktober, men afholdes inden den 30. november 2026.

Bliv ringet op